Landmanden fravælger ofte omverdensanalysen i den strategiske afdækning af hans bedrifts fremtidige retning. Landmanden føler sig ofte distanceret overfor ændringer i omverden og har svært ved at se sine handlingsmuligheder overfor nogle tiltag, som er udefra kommende. Herudover overstiger omkostningerne ved at lave en omverdensanalyse fra bunden på den pågældende bedrift, oftest den enkelte landmands betalingsvillighed, hvorfor omverdensanalysen også ofte af denne grund bliver negligeret i strategiprocessen, og kvaliteten af omverdensanalyserådgivningen er derfor ofte ikke tilfredsstillende. Formålet med projektet er at hæve kvaliteten og sænke produktionsomkostningerne ved den del af den strategiske rådgivning til landmænd, der vedrører omverdensanalyser.
Bruttolisten bliver udgangspunktet til det videre arbejde. Der forventes at der arbejdes i dybden med 7 – 10 Mega-Trends som rummer et større antal af bruttolisten faktorer på et overordnet plan.
Udarbejdet i forbindelse med projekt omverdens analyse og skal danne grundlag for at træne strategisk scenarieudvikling for en branche eller en landbrugsvirksomhed.
De massive mængder af data, som den enkelte landmand allerede råder over, venter på at blive brugt. Den digitale datastrøm bliver derfor en vigtig medspiller i fremtidens landbrug, da det kan gøre hverdagen nemmere for den enkelte landmand.
Ikke nok med, at der på verdensplan bliver flere og flere munde, som skal mættes – så bliver vi også ældre og ældre. Det er blot to nedslag i den demografiske udvikling, som er med til at påvirke, hvilke fødevarer befolkningen efterspørger i fremtiden.
”Der er en verden til forskel mellem den produktion, jeg har i dag, og de stalde, jeg havde tilbage i 2015. I dag er alt nærmest automatiseret. Jeg anser næsten nogle af robotterne for at være mine kolleger.”
Det vil der snart være råd for. Aarhus Universitet og AGCO A/S arbejder på at få mejetærsker og kornvogn til at tale sammen via dataoverførsel for at optimere logistikken i høstprocessen. Det kan reducere brændstof- og tidsforbrug med op til 15 procent.
En række landmænd har opnået succes ved at ændre deres forretningsmodel. Flere vinde er begyndt at blæse i retningen af, at den direkte afsætning eller afsætningskanal kan skabe grobund for en øget indtjening for landmænd i fremtiden.
Fremtiden er svær at spå om. Men ved aktivt at tage stilling til din virksomheds udviklingsveje, kan du være på forkant med fremtiden. Få inspiration til at fastlægge den bedst mulige strategiske fremtid for din virksomhed ved at arbejde med scenarier.
Automatisering af vidensarbejde, internet-of-things, avancerede robotter, næste generation genomsekventering er ”forstyrrende” teknologier, der forventes at få afgørende indflydelse på den globale landbrugs- og fødevareproduktion frem mod 2025.
I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer – men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som helhed.
Landbruget kæmper i øjeblikket med historiske lave afregningspriser på både kød og mælk. Men løsningen på de udfordringer, som landbruget generelt møder, ligger i omverdenen.
Grib chancen for at tænke fremtidens muligheder ind i dit strategiske arbejde. Meld dig som deltager i en afprøvning af scenarierådgivning som et strategisk planlægningsværktøj.
Hvordan griber du som rådgiver arbejdet med scenarierådgivning an? Og hvad er fordelen ved at lade scenarier indgå som en del af det strategiske arbejde med landmanden? Her præsenteres du for, hvilke typer scenarier der findes, og hvad de kan bruges til.
Hvilke drivere er der på det globale fødevaremarked? Hvordan vil råvaremarkederne udvikle sig i de næste 10 år? Og hvilke konsekvenser kan denne udvikling få for Danmark? Tilhørerne spidsede øren, da Merritt Cluff gik på scenen på Økonomikonferencen 2015.
Fremtiden er svær at spå om. Og du kan måske føle sig usikker på, hvilken strategi du skal vælge for din virksomhed. En kortlægning af dine strategiske udviklingsveje via scenarier kan give dig inspiration til at arbejde med strategi.
Der er ikke tale om "Kejserens nye klæder" i en moderne gendigtning. Forskere fra SDU og Aarhus Universitet har hjulpet firmaerne Conpleks Innovation og Minkpapir med at udvikle verdens første minkfoderrobot, der kan sættes direkte på den gamle fodervogn.
''I Danmark har vi endelig kastet krisens lænker fra os. Alle er optimistiske og har igen fået en tro på, at fremtiden bringer godt nyt. Og billedet er heldigvis det samme, når vi kigger ud over Danmarks grænser''.
''Den globaliserede og åbne verden er for længst et overstået kapitel. Verdenssamfundet består anno 2030 af et kludetæppe af forskellige magtbaser, og staterne har verden over lukket sig om sig selv og den magtbase, de tilhører''.
Vejen fra projekt til produkt kan være kort. Det var den for eksempel i forbindelse med udviklingen af trådløse sensorer, der måler temperatur og fugtighed i kornlagre og sender alarm til landmanden, hvis grænseværdierne overskrides.
Den type spørgsmål bliver måske helt almindelige i svinestalden i fremtiden. Hvis overvågningssystemet PigWise kommer på markedet, kan svineproducenten få hjælp til at holde øje med sygdom i sin besætning. Det vil reducere hans udgifter til antibiotika.
Miljøregulering og teknologiske landvindinger er eksempler på, hvad der påvirker udviklingsmulighederne i landbrugsvirksomheden. Her præsenteres begreber og værktøjer, som hjælper landmanden med at håndtere udfordringer i omverdenen i strategiarbejdet.
Del din forberedelse til mødet med landmanden op i før, under og efter jeres møde. På den måde sikrer du, at du får forberedt dig på alle aspekter af scenarieprocessen og får mest muligt ud af samarbejdet med landmanden.
Tænk, hvis du kunne finde alt om din bedrift ét sted. En digital arbejdsplads med realiserede nøgletal i real time, arbejdsplaner og likviditetsudvikling mm.
Planteavleren kan reducere sit forbrug af sprøjtemidler med op til 50 procent, hvis han kender ukrudtet på sine marker. Det er kendt viden. Det nye er, at han inden længe kan få en sprøjteanbefaling, hvis bare han sender billeder af sit ukrudt.
Virksomhedsejere er nødt til at sætte sig ind i de nye teknologier. Ellers forstår de ikke, hvordan de nye teknologier kan erodere deres virksomheds konkurrencefordele. Og så bliver det svært at gennemskue, hvordan de bedst tilpasser sig fremtiden.
”Det har været en lang sej kamp at overbevise kreditgiverne om, at mine skovgrise kan få en markedsandel i det globale luksusmarked. Banken og realkreditinstituttet er ikke overbevist endnu.”